top of page

SKJULT KØNSKVOTERING PÅ SYDDANSK UNIVERSITET

Syddansk Universitet frasorterer kvindelige studerende igennem kvote 2. Den MCQ-test, der er en del at optagelsesproceduren på kvote 2, sorterer en langt større andel kvinder fra end mænd. En form for kønskvotering er altså indført på Syddansk Universitet, og kvinden er nu dårligere stillet i konkurrencen om at komme ind på sin drømmeuddannelse

PÃ¥ dele af Syddansk Universitets uddannelser blev optaget af studerende gennem kvote 2 udvidet med 25 procent i 2017. Og en del af optagelsesproceduren foregÃ¥r gennem en MCQ-test. Det gælder f.eks. for kvote 2-ansøgere til medicinstudiet. 


Kvinder er generelt bedre stillet end mænd igennem kvote 1-optag. Dette skyldes at kvinder målt på karaktergennemsnit er bedre stillet end mænd. Af uforklarlige årsager klarer mænd dog MCQ-testen dobbelt så godt som kvinderne. Det har den konsekvens, at markant færre kvinder kommer ind på bl.a. medicinstudiet. Igennem en forøgelse af andelen af optag gennem kvote 2, er mændenes chance for at komme ind på Syddansk Universitets studier forøget.


Fra kritiske tunger lyder det, at der i en vis udstrækning er indført en form for utilsigtet kønskvotering. Testens konsekvens er også tydelig. Dobbelt så mange kvinder som mænd søger optag på medicinstudiet på Syddansk Universitet gennem kvote 2, men de ender med at blive sorteret fra af testen. Det betyder, at flere mænd end kvinder i sidste ende optages på uddannelsen gennem kvote 2.

​

Et middel mod kvindedominerede medicinstudier

Mads Skipper, formand for Dansk Lægeforening, byder proceduren pÃ¥ medicinstudiet varmt velkommen, og udtaler i Berlingske: 


»Vi ved, at der er flere kvinder end mænd, som optages på baggrund af et karaktergennemsnit, og der er snak om, hvorvidt mændene får en reel chance. Derfor er det positivt at se, at SDU har lavet en optagelsesprocedure, som er veltilrettelagt, og giver mændene en ny chance, og det siger jeg i lyset af, at vi gerne vil have en varieret skare af dygtige unge læger, som helst skal afspejle befolkningen.«


Kvinder har de senere år domineret medicinstudiet, hvilket både har vakt stor begejstring og bekymring. Bekymringen skyldes bl.a., at man har set kvinder vælge de samme specialer. Ifølge Mads Skipper er det netop derfor positivt, at Syddansk Universitet forsøger at gøre op med et kvindedomineret medicinstudie.


Interesant må det dog siges at være, at bl.a. kønskvoter i bestyrelser i den offentlige debat de seneste mange år, har været omtåget af megen negativ diskurs, alt i mens Syddansk Universitet høster stor ros for indførelsen af denne form for kønskvotering.


Forfatter og journalist Gretelise Holm skriver bl.a. i Information


»(…) hvorfor lige starte med positiv særbehandling af mænd, der ikke kvalificerer sig til et universitetsstudium? Den ulige kønsfordeling har jo ikke været noget problem, så længe mændene havde monopol på højere uddannelser og embeder eller så længe, de udgjorde flertallet af de universitetsstuderende. Den ulige kønsfordeling er stadig ikke noget problem på alle de vigtige samfundsområder, som er helt domineret af mænd.«


Skjult kønskvotering

En ligelig kønsfordeling pÃ¥ studierne kan ifølge socialpsykolog og kønsforsker Lea Skewes være positiv. Hun skriver i Politiken, at det senere hen kan resultere i bedre repræsentation af kønnene pÃ¥ arbejdsmarkedet, og at er det derved er med til gøre op med forestillingen af mænd- og kvindefag. 


Hun kritiserer dog Syddansk Universitet for at anvende skjult kønskvotering.

​

»Hvis SDU vælger den kønsneutrale tilgang, så forudsætter det, at de gennemarbejder deres

test, sÃ¥ den faktisk tester evner og ikke køn,« skriver Lea Skewes i Politiken.


Lea Skewes mener altså, at der i høj grad er tale om en test, hvor individet også testes på dennes køn. Dette også på trods af Syddansk Universitets forsøg på at undgå kønsbias gennem anonymisering. Ifølge hende skyldes det såkaldt stereotype threat.


Begrebet dækker over, hvordan individer altid vil forsøge at efterleve den stereotype forventning, der er til dem. Begrebet blev defineret efter en række forsøg med en gruppe afroamerikanske studerende.


Forsøget viste at denne gruppe præsterede markant dårligere end deres medstuderende, hvis disse inden testen blev bevidsliggjort om en række stereotype forvetninger der var til hvilke evner og kundskaber gruppen besad. Det kan altså være med forklarende for hvorfor kvinderne klarer sig markant dårligere end mændene i denne MCQ-test.


Der er endnu ingen tal på hvor mange kvinder der er optaget gennem kvote 2 i år. Det vi dog på nuværende tidspunkt kan se er, at 3275 kvinder søgte ind på Syddansk Universitet, og at 2670 kvinder blev optaget. Samtidig ses det at 3168 mænd søgte ind, og 2760 af dem blev optaget. Flere mænd en kvinder er altså optaget, på trods af det faktum at flere kvinder søgte ind. Der er ingen tvivl om, at kvinderne er blevet sat et par skridt tilbage, når det kommer til studieoptaget på Syddansk Universitet. Simpelthen på grund af skjult kønskvotering.

Home: Welcome
bottom of page